Det er så idyllisk her på Møgelø.
Klokken er halv elleve, solen er lige gået ned og stilheden brydes kun, af de høje hvin fra seniorer, rovere og ledere der hopper i søens forfriskende vand. Dagen er gået med en rolig bustur, hvorefter vi begav os ud på den farefulde færd over den oprørte sø. Efter vi kom i land kom vi til første udfordring på Møgelø - de 103 trappetrin fra søen op til lejrpladesen. En stigning der betragtes af visse, som uden for kategori, Alle disse strabadser blev dog klaret, uden skader af alvorlig art. Herefter blev det tid til at få slået lejr. Alle hjalp flittigt til og vi har på den første aften en velfungerende lejr oppe at stå.Alle børn er gået til ro og sover nu trygt og godt i deres poser. Her ligger de og drømmer om den dejlige dag der er gået og den nye der kommer i morgen, hvor vi skal til Silkeborg og kigge på bævere og andre spændende dyr. De sidste ledere sidder nu her halv tolv og nyder udsigten over søen hvor stilheden breder sig, nu kun sagte brudt, af enkelte fisk der bryder overfladen i deres søgen efter føde. Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at dette bliver en god lejr,