Mandag den 29. juni

Søren Korsgaard skrev kl. 23.00

Kære alle

klokken er nu mange og vi sidder mange unge som gamle og ser ud over en blik stille juls sø.

Om lidt skal de unge medlemmer, som vi har kunne finde, sendes ind i teltene og sove.

Dagen er startet idag kl. 06.30, hvor moder sol havde hørt vores bønner om en lidet mild dag uden den bagende sol hele tiden.

Så efter et godt morgenmåltid bestående af 3 kg. cornfleks, 3 kg. havregryn, 14 liter mælk, 1 kg. sukker og lidt marmelade og chokolade, begyndte dagen med en gruppesejlads i hyttens store redningsbåd, hvor der var god plads til alle.

Herefter gik turen i lejet bus ind til Aqua centeret. Her blev fisk, odder m.m undersøgt meget nøje, hvorefter den store naturlegeplads var et godt sted at leder, når vi ikke kunne finde de mange bævere og ulve.

Lederne forsøgte at bytte sig til nogle mere rolige bævere, ud fra forholdet; en bæver for en bæver. Når regnskabet ikke gik op afleverede vi blot en ulv.

På ferskvandsakvariumet så vi mange af dyrene få mad, vi forsøgte endda at fodre med bævere, huer og andet, hvilket alle ikke synes rigtig godt om.

Efter stor vandkamp på legepladsen var det tid til at komme væk, så turen gik ind mod bymidten i små hold for at undersøge alle områder af Silkeborg centrum.

Godt en time efter sad vi på en stor båd, der tøffede gennem Gudenåens mange sving og busstop frem til vores egen lille ø. Modtagelsen bestod i kage og tre timer senere på pasta med noget ubestemmelig bark-affald til stedets nye bævere, medlemmer og ledere.

Jeg kan oplyse at idag var nok mad til alle lederne. Medlemmerne fik også mad, endda to gange. Og så var gryderne enddag ikke tomme. Ledernes Task force enhed oplyser at flere medlemmer i løbet af dagen er set med utraditionelt mad såsom is, slik og mærkelige drikkevare, så måske dette er årsagen til, at flere ikke ville have tredje gang af aftensmaden.

Aftenen er nu gået med leg, spil, fiskeri fra badebroerne og hygge i hjørnerne.

Nå - men som skrevet, skal dem vi kan finde nu i seng. Der er ikke så meget brok idag, da selv de gamle rovere virker lidt trætte i deres gamle knæ.

To hurtige service oplysninger: Der er 116 trin fra bådebroen og op til lejrpladsen, ligeledes er alle lederne nu fundet.

Seneste nyt: mange af vores medlemmer brokker sig over deres nye sengekammerater, der virker lidt våde og pjevsede. Så måske vi skal bytte tibage i morgen selv om planen var at de nye indbyggere skulle gnave sig til en ny udsigt ud over søen.

I morgen skal vi samle nogle af øenes alt for mange røde myre sammen og stege dem på pande - så er frokosten sikret.

Nå men to dage er nu gået uden nogen form for uheld og utilsigtede hændelser. Humøret er i top for de medlemmer vi møder og vejret er fint her på øen. Forholdet med temperatur og vegitation er dog ikke helt i overensstemmelse, idet vi ingen palmer har fundet.

Håber alt vel hjemme i stuerne ved jer alle!


Billeder fra dagen