Fredag den 3. juli
Rikke skrev kl. 22.30Så lakker årets sommerlejr mod enden. Vejret har været upåklageligt, humøret højt og dagene har været spækket med aktiviteter. I dag var ingen undtagelse...
Det gode skib Mågeklatten er kæntret og vi går i redningsbådene. Pludselig er vi skibbrudne, der er strandet på en øde ø! Vi kommer alle sikkert i land. Vejen er temmelig ufremkommelig med flere forhindringer og uvejsomt terræn. Da de første strabadser er overstået når vi øens top - en lille lysning, hvor alt ånder fred og idyl... lige indtil kaptajnen, matrosen, skibskokken, styrmanden og telegrafisten kommer op at skændes. Kaptajnen vil som altid have kommandoen, styrmanden er sikker på, at han ved bedst omkring navigation, telegrafisten mener at det med kommunikation - herunder nødkald er hans speciale osv. Det ender med at kaptajnen river søkortet i fem stykker, giver et stykke til hver og herefter beslutter de sig for, at de hellere vil klare sig hver for sig. De spredes og hver især tager de deres lærlinge med sig.
Herefter starter legen for alvor. Der bliver bygget huler, samlet brænde, samlet vraggods m.v. Efter en hektisk formiddag beslutter skibets besætning sig for igen at samles - denne gang for at finde een leder, der kan samle hele besætningen under sig og samle alles kræfter. Men hvem skal være lederen: Kaptajnen, der selv mener, at han er født til det? Kokken? Styrmanden? Telegrafisten eller matrosen? De beslutter sig for at dyste - vinderen bliver besætningens leder!
Alle holdene dyster mod hinanden i disciplinerne spejdersport, tænkeopgaver og rebkonkurrencer. Holdånden er stor, der bliver heppet, buh’et af de andre hold, kæmpet og endeligt fundet en vinder. Det blev matrosen og alle hans skibsbumser, der løb med sejren. Især kaptajnen ærgrer sig over den afgørelse!
Matrosen samler besætningen. Alt vraggods bliver samlet og med hjælp fra alle hold bliver der skrapt batterier sammen, så walkie talkien kan bruges til opkald. Matrosen kalder op - med lidt hjælp fra telegrafisten - og får kontakt til et redningsfartøj. Hele besætningen hopper igen i redningsbådene og så går turen hjemad.
Da vi igen er ude af fantasirammen og tilbage på lejren er det tid til at hoppe i søen, der skal laves mad, hygges i teltene og alt det andet, som hører en sommerlejr til.
Aftenen afsluttes med et lejrbål. Der bliver sunget af lungernes fulde kraft. Råbene runger over hele Juelsø og ingen kan være i tvivl om, at det er en alletiders sommerlejr, som er ved at slutte.
Nu er de fleste på vej i soveposerne. Seniorerne har travlt med et eller andet. Gad vide, hvad de har gang i? Og hvad mon tropsspejderne skal udsættes for senere på aftenen?
Billeder fra dagen
